Danmark er et land, der trods sin beskedne størrelse, huser et stort dyreliv. Her finder vi blandt andet rådyret, et yndet mål får nutidens, såvel som datidens jægere. I gamle dage foregik jagten ikke helt på samme måde som i dag, man skød godt nok dyrene med en riffel, men fremgangsmåden var en kende mere bøvlet.
Som jeg fortalte lidt om i introduktionsindlægget, så starter vore baroners tidslinje i 1600-tallet, men helt frem til den dag i dag, findes og benyttes udtrykket fortsat, omend i en noget mere beskeden grad.
Hvis vi tager udgangspunkt i 1800-tallet, og gerne i tiden inden Grundloven, så havde landets baroner det rigtig godt. Nogle vil mene lidt for godt, men lad det ligge. Der blev alt fald forbrugt efter alle kunstens regler. For at sige det mildt.
Det var ikke altid baronen selv, der forestod jagten, han var gerne i selskab med sin jagthund samt et par medarbejdere fra sit gods. Du ved, til at klare noget af det “praktiske”. Skyde kunne han jo nok, men når det kom til at “behandle” sit bytte, kunne det blive en anelse grisset.
Baronen spiste hovedsageligt kun vildt når sæsonen var til det, ligesom det gerne var i særlige anledninger. F.eks. hvis han fik nogle fra hoffet til middag eller andre fine gæster. Det kunne være en udenlandsk gæst, fra et gods, eller en kongelig.
Det var lidt om baroner og deres jagt på dyrevildt. Læs videre her på bloggen, hvor jeg vil fortælle lidt om spisevaner samt hvordan du selv kan nedlægge dyrevildt!